Den ynkelige dommerstand
I 33 år har diverse myndigheder i Ilse Makholm-sagen på det groveste overtrådt retsplejelovens § 48, selv om Torben Melchior i brevet herunder påstår noget andet. Det er vist mere end tvivlsomt, om den fornemme præsident har læst sagen igennem. Det har han nok ikke givet sig tid til, læs: GIDET.
Havde han læst hele sagen, havde han, som så mange andre gennem årene, været tvunget til at rette sig efter
Straffelovens § 146: Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk 2: Har behandlingen medført velfærds fortabelse for nogen, eller har sådant været tilsigtet, er straffen fængsel fra 3 til 16 år.
Rundt om i verden, mest USA, finder man med jævne mellemrum ud af, at dødsdømte har været udsat for justitsmord. Nogle når, efter 10, 20 år på dødsgangen, at blive frifundet pga DNA. I Ilse Makholms sag er DNA helt unødvendigt, det kræver bare, at man kan læse. Og det synes at være et kolossalt problem for den danske dommerstand, som for en dels vedkommende ikke synes at have for mange brikker at flytte rundt med. De forstår ganske enkelt ikke de love, de som de eneste i landet har ret til at administrere. Eller også overtræder de dem helt bevidst. Om de ødelægger andre menneskers liv med deres fupafgørelser synes ikke at bekymre dem et øjeblik. Meget tyder på, at vi her i landet har en skruppelløs dommerstand, som er mere optaget af indbringende bijob, end at passe deres arbejde og afsige rigtige kendelser og domme. 

Kafka.dk
10. april 2010